Peters computerhjælp
Peters
   Computerhjælp

cvr:18792303
Thinggyden 2
5631 Ebberup
tlf.:45891709
mob.:21960456
mail:Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Reklamationsret

Alle varer der er købt hos mig, er omfattet af købeloven, og dermed 2 års reklamationsret. Det betyder i praksis fabrikations- og materialefejl der opdages ved varens almindelige brug. Det gælder altså ikke ved fejl opstået på grund af slitage, forkert betjening, fejlmontering, skader, ringe vedligeholdelse, vold, konstruktive ændringer osv.
Hvad angår serviceydelser i form af rensning, installation af programmer, opsætning af netværk m.v., kan jeg ikke gennemskue hvad reglerne er på det område. Dog vil jeg som udgangspunkt antage at man selv har et medansvar hvis en fejl genopstår efter en periode - f.eks. kan man ved gentagne besøg på samme side på nettet, blive smittet med samme virus som en gang er blevet fjernet. Derfor vil en reklamation altid tage udgangspunkt i at vi i fællesskab skal finde en løsning i mindelighed.

fortrydelsesret

Ved fjernsalg har man som kunde 14 dages fortrydelsret - det har man ikke i en fysisk butik. For at undgå forvirring, har jeg valgt at man altid har 14 dages fortrydelsret når man handler med mig, uanset om man selv henter en vare, får den tilsendt, bestiller en serviceydelse eller andet. Dog gælder fortrydelsretten naturligvis kun bestillingen af serviceydelser, ikke efter ydelsen er udført. Ved fortrydelse af en påbegyndt reparation, hæfter du for tid drugt samt evt. software- eller reservedelsudgifter jeg har afholdt.
Hvis man mod forventing fortryder et køb er det altid kunden der afholder fragtomkostninger. Varer der returneres skal være i væsentlig grad i samme stand som ved købstidspunktet, så de fortsat kan sælges på de samme vilkår- dette gælder uanset om de er købt som brugte eller nye. Returnering af varer skal ske efter forudgående aftale, og varen skal altid ledsages af en kopi af faktura påskrevet kundens bankoplysninger. Når den returnerede vare er efterset og fundet i orden i henhold til betingelserne, overføres eller udbetales tilgodehavendet. Brugte elektriske dele testes for deres funktionering inden de sælges, og ligeså ved returnering.

Tilbud og aftalt pris:

I forbindelse med diagnosticering eller anden behovsafklaring, giver jeg gerne et tilbud. Tilbuddet er dog omfattet af en 10% usikkerhedsmargen, hvorfor jeg forbeholder mig retten til uden forvarsel at overskride tilbuddet med op til 10%. Hvis jeg vurderer at jeg har behov for væsentligt at overstige denne margen, kontakter jeg dig så vi kan aftale yderlige.
I lidt mere specielle tilfælde er jeg måske særlig interesseret i en opgave, eller du har særlige krav i forbindelse med den, og så kan vi lave en bindende aftale. Aftalen skal forstås sådan at jeg forpligter mig til at holde mig til det aftalte beløb og eventuelle yderligere vilkår, ligesom du forpligter det samme. Hvis jeg ikke kan overholde min del af aftalen, kræver jeg intet vederlag for udført arbejde.

Reservedele:

Ved reparationer hvori der indgår reservedele, gælder reklamationsretten naturligvis også på disse. Når vi aftaler reparationsforløbet, accepterer du implicit at jeg ikke kan holdes ansvarlig for evt. følgevirkninger af evt. forsinkelser på reservedelsleverancer. Hvis en reservedelsleverandør ikke lever op til sine løfter over for mig, er det en sag mellem ham og mig, men selvom du beslutter dig for at afbestille reparationen, hæfter du som udgangspunkt stadig for udgiften på reservedelen. Jeg vil forsøge at få ophævet købet fra leverandøren, eller købe delen af dig hvis det er en reservedel jeg med rimelighed kan forventes at sælge til en anden kunde, men grundet specialiseringen af mange reservedele, kan de i praksis være umulige at omsætte igen.

Bestilling og betaling:

Ordrer modtages hele døgnet via kontaktfeltet på kontaktsiden, via mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , eller via telefon i henhold til telefontiderne. Forløbet er at man afgiver sin bestilling, og får så en bekræftelsesmail i løbet af et døgns tid. Denne vil, afhængig af bstillignens natur, indeholde relevant information vedr. bestillingen. I fald bestillignen drejer sig om varekøb, vil du blive oplyst om totalpris og bankinformationer, og varen vil blive snedt så snart jeg kan se pengene er gået ind.
Gælder bestillingen en service- eller reparationsydelse, sender jeg forslag til tidspunkter jeg kan hjælpe dig - så har vi et udgangspunkt for at koordinere.

Betal kun ved succes:

Tager du imod et tilbud om reparation el. anden serviceydelse, yder jeg garanti for succes, forstået sådan at hvis jeg ikke løser opgaven, koster det dig ikke noget. Ved udkørsel kræver jeg dog mine kørselsudgifter dækket i henhold til mine priser.

Udkørsel:

Jeg kører gerne ud og løser problemer hos dig, men i almindelighed kun i Assens kommune. Jeg kommer dog jævnligt lidt rundt omkring i landet, så du kan altid kontakte mig og høre om jeg kan komme forbi. Ved udkørsel opkræver jeg som udgangspunkt kilometerpris+timeløn begge veje, i henhold til mine priser. Jeg tæller fra min startposition, til mit næste mål, så du kun bliver faktureret faktiske kørte kilometer. Ved uenighed om afstanden, afgør Google maps rutevejleder uenigheden, afrundet til nærmeste hele kilometer.